OZ4KG

Her ses jordplanet der består af 8 stk 40m radialer og 6 på 20m

OZ4KG KAI

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg blev født på en fødeklinik, den 13/6-1944.

Voksede op på Glumsøvej i Husum og boede der, til jeg var 5 år.

Startede i første klasse på Korsager skole.

Gik på Voldparkens skole i anden og tredje klasse.

Tilbage til Korsager skole i fjerde klasse.

Flyttede til Husum bio ejendommen på Fr.sundsvej, da jeg var 12 år.

Afsluttede min skolegang på Voldparkens skole fra femte klasse.

Skole flytteri og forskellige lærer, resulterede i en dårlig skolegang.

Min interesse for radio startede da jeg var tolv år. Jeg byggede xtal apparat.

Blev medlem af EDR med medlems nr. 7398 i 1958

Derefter byggede jeg en et rørs radio (DF 91) og så en to rørs.

Senere en universal spille 1v1. Alle til kortbølge.

I bio ejendommen boede OZ3LC Leif som jeg blev føl hos.

Kom i lære som værktøjsmager.

3LC og jeg fremstillede et PA trin med en 807 i udgangen, efter en fase exiter han havde, jeg fremstillede chassis og forplade, på min læreplads.

Tog morse prøve på Bellahøj hos 4SJ Svend Åge.

Læste vejen til sendetilladelsen og var til prøve hos P&T.

Blev udlært den 1ste. Februar 1966.

Den 1ste. marts 66 kom jeg i Kongens klæder og fik udleveret min mondering, på kasernen i

Høvelte: Sjællandske Telegrafregiment.

Kom på radio skolen under kaptajn Falk.

Startede på sergentuddannelsen på Høveltegård og fik tre striber på.

Vi kørte med SMB stationer og gård pumpe, (Det udstyr vi havde privat var bedre) men det var sjovt.

Efter to år i trøjen, blev der pludselig råbt: Giv agt, til civil træd af.

Hvad nu?

Jeg startede for mig selv i et lille skur på 40m2 i Mosede.

I Mosede mødte jeg min kone og blev gift i 1972.

Skuret i Mosede blev hurtigt for småt, så vi byggede på en håndværker grund i Solrød.

Vi fik to drenge Lars og Per.

Min yngste søn Per døde i 2003 af uvisse årsager og min kone døde i 2005 efter svær

sygdom.

Da jeg blev 60, løb jeg en Kbh. Marathon.

I September 2005 købte jeg en produktionshal i Havdrup, hvor vi flyttede virksomheden til.

Jeg lavede en aftale med min søn, der kører virksomheden videre, sammen med min

svigerdatter og i den samme ånd som vi, konen og jeg havde kørt den i over 35 år.

Efter min kones død, ville jeg væk fra Solrød og flyttede til et nedlagt husmandssted i

Hastrup, Grønnegade 7. Hvor jeg bor nu.

I 2010 mødte jeg en englænder: Elizabet. Hun har holdt mig ud, i 7 år nu.

Vi løber godt sammen.

Hold da op hvor blev alle de år af!

Radiodelingen

Jyder og sjællændere

Morgenmad

Forplejningen var i top

Radioskolen

Frokost i det grønne

Kørt fast

Forældreedag:

Vejen udbedres

Vi guffer varm gullas

Vi skiller en Jeep ad og samler¨den på tid i konkurrance med basserne, vi vandt og fik en forlænget orlov. På billedet her over er det mig nr. to fra venstre, og her løfter jeg højest...

Afslapning på værelset efter en god stroppe tur :-) Vi lå på to mands stuer, ren luksus.